Legionellabakterier i badevandet kan give legionærsygdom. Især ældre og personer med nedsat immunforsvar er i risikogruppen. Find ud af, hvordan du kan beskytte dig selv og dine omgivelser mod legionella.
Hvad er legionella?
Legionella er en bakterie, der lever i lunkent og stillestående vand, for eksempel i lukkede rørsystemer, hvor vandet i perioder ikke bevæger sig. Typisk er det blinde rørender som er den helt store synder.
Legionellabakterier kan overleve ved temperaturer under 20 grader, men formerer sig ved temperaturer mellem 20 og 50 grader.
Legionellabakterierne lever i den biofilm, der dannes på indersiden af rør og beholdere. Biofilmen slipper bakterierne ud i vandet og videre ud til dine brusere og armaturer.
Symptomerne på legionærsygdom er identiske med symptomerne for svær lungebetændelse. Ifølge Sygdom.dk skal du være opmærksom på følgende symptomer:
For at sikre, at brugsvandet er fri for legionella, skal det kolde vand være under 20 °C og det varme vand mindst 50 °C. Temperaturen i din varmtvandsbeholder anbefales derfor af myndighederne til at være på 55 °C.
En velkendt måde at undgå legionella er såkaldt 'temperaturgymnastik', hvor man skruer midlertidigt højt op for det varme vand for at dræbe legionellabakterier.
Det er dog i mange tilfælde en uholdbar og besværlig løsning. Dels på grund af skoldningsfare – f.eks. hos gæster på hoteller eller beboere på plejehjem – dels fordi det kræver en stor energiudladning, som er bekostelig at udføre.
Flere fjernvarmeselskaber forventer at sætte temperaturen ned inden 2026. Det reducerer nemlig energiforbruget.
Men som fagbladet Ingeniøren skriver, risikerer det ”at komme med en alvorlig slagside”. Den lavere vandtemperatur kan nemlig forøge risikoen for legionella.
Og det kan forårsage ekstra udgifter til ”varmepumper, elpatroner, nye rørinstallationer og kabler”, hvis man selv skal stå for supplerende opvarmning af vandet for at undgå legionella.
Der er dog alternativer til dette, som vores innovative desinfektionsanlæg: BWT Safeshower.
Komplet Legionellabekæmpelse