Med ca. 2000 brusebade og vask af bjerge af kamptøj hver uge, er vandforbruget stort hos Akademisk Boldklub (AB), der har både amatører og professionelle sportsudøvere indenfor idrætsgrene som fodbold, håndbold, tennis og cricket. Cricket var faktisk foreningens første sportsgren, da klubben er en smule ældre end fodboldspillet i Danmark. Foreningen driver et stort anlæg med udendørsbaner, hal og andre faciliteter i Gladsaxe.
I forbindelse med renovering af klubbens varmtvandsbeholder, hvor man måtte udskifte varmelegemet pga. kalkaflejringer og en forestående investering i et nyt professionelt vaskeri, besluttede klubben at etablere et blødgøringsanlæg fra BWT. Valget faldt på Rondomat Duo 10, der bygger på ionbytterteknologien, der er meget brugervenlig, da anlægget alene skal tilsættes salt.